Der venter tre dage i den første weekend i maj fyldt med leg, kunst, musik og teater. Festivalen byder på en bred vifte af oplevelser – kunst, musik, teater, kreative workshops, sjov og ballade – OPPE og NEDE i hele Kulturhuset, på Randers Teater, Randers Musikskole og Jens Otto Krags Plads.
En weekend med oplevelser for hele familien
Fredag (2. maj) skyder vi festivalen i gang med et festligt åbningsarrangement på Jens Otto Kraghs Plads . Lørdag er spækket med aktiviteter OPPE på teatret og NEDE i Kulturhuset. Søndag er der fuldt teaterprogram på Randers Teater og på Musikskolen. Her på Randers Teater kan I glæde jer til masser af gratis teaterforestillinger for børn i alle aldre.
OP&NED Børnekulturfestival er skabt i samarbejde mellem Randers Teater, Randers Musikskole, Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum med støtte fra Kulturministeriet og Randers Kommune. Læs mere og find det samlede program på opogned.dk
Lørdag d. 3. maj 2025 på Randers Teater

Fru Pigalopp
3. maj kl. 9.30 og 11.00
Fra 6 år – Varighed 45 min.
På en bakketop i en lille by bor Fru Pigalopp i Tusinddørshuset – som trods navnet kun har tretten døre. Sammen med den ordløse Hr. Larsen får hun besøg af pigen Luna, der ikke er sikker på, at sommerferien hos Fru Pigalopp er en god idé. Men da de finder en forladt krageunge, må de samarbejde. En musikalsk fortælling om venskab og fællesskab.
Producent: Randers Teater
Find billetter
Häpp
3. maj kl. 9.30 og 11.00
Fra 3 år – Varighed 30 min.
Oplev en legende og humoristisk dansefortælling for de helt små børn. Forestillingen handler om to venner og to taburetter og den enkleste glæde ved at danse sammen. Med magi og kloge kunster får Niklas og Martin taburetterne til at flyde og snurre.
Producent: Zebradans
Find billetter
Æg
3. maj kl. 10.30 og 13.00
Fra 2 år – Varighed 35 min.
En dag finder Nanni et stort æg i sin have. Det pusler derinde – et nyt væsen er på vej! Forsigtigt lægger hun ægget i sin sommerhat, mens havens dyr kigger nysgerrigt. Skrubtudsen, næbdyret, storken og hunden Vuffi drømmer alle om, at den derinde ligner dem. ÆG er en varm og musikalsk og fortælling om at være præcis den, man er.
Producent: Randers Teater
Find billetter
Paradis
3. maj kl. 11.00 og 13.30
Fra 8 år – Varighed 45 min.
Bedemandens liv er trist og gråt. Han bor alene, har ingen venner og ser ingen mening i kæledyr – de dør jo alligevel. Men han har en særlig evne: Han kan tale med de døde. Langsomt begynder livet at tage fat i bedemanden. Paradis er en livsbekræftende og humoristisk fortælling om liv, død og de overraskelser, der gemmer sig imellem.
Producent: Teater Refleksion og De Røde Heste
Find billetter
Skiftingen
3. maj kl. 12.30 og 15.00
Fra 9 år – Varighed 50 min.
Skiftingen er en tidløs fortælling om næstekærlighed, fremmedhad og moderkærlighed. Selma Lagerlöfs klassiske historie om et menneskebarn, der forbyttes med en troldunge, vækkes til live i en opdateret version. Troldungen vokser op blandt mennesker som et fremmedelement, der skaber frygt og foragt.
Producent: Sjællands Teater
Find billetter
Cirkel
3. maj kl. 14.00 og 15.00
Fra 2 år – 30 min.
CIRKEL er en sanselig og musikalsk forestilling, der leger med naturens kredsløb og hverdagens små mirakler. Gennem bevægelse, lys, farver og mimik oplever de mindste en verden i konstant forandring, mens de større børn får en dybere forståelse af den store helhed. En nonverbal forestilling fyldt med leg, rytme og forundring – hvor alt hænger sammen i en evig cirkel.
Producent: Teater Bagland
Find billetter
Dekorer dit eget stearinlys
3. maj kl. 10.00 til 16.00
Kom og gå som du vil.
I anledning af 80 års dagen for befrielsen kan I dekorere jeres eget stearinlys og tage med hjem i vindueskarmen.
Kræver ikke billet – Bare mød op
Søndag d. 4. maj 2025 på Randers Teater

Fælles morgenmad
4. maj kl. 9.00
Dørene åbner kl. 8.30
Dørene åbnes til en hyggelig formiddag fyldt med musik, fællesskab og kreativ leg. Vi starter med morgenmad og fællessange akkompagneret af klaver og gulvbas. Herefter kan børnene slippe fantasien løs med kreative badges, inden Skrallebang inviterer til en livlig minikoncert – dans er velkomment.
I samarbejde med Randers Musikskole
Find billetter
Det hemmelige bibliotek
4. maj kl. 10.00 og 11.00
Fra 6 år
Det Hemmelige Bibliotek åbner læseglæden i et magisk rum for børn og voksne.
Når bøger glemmes, gemmes de i en mørk kælder – fyldt med historier, der venter på at blive åbnet.
Producent: Gruppe 38
Find billetter
Dragerne fra Djursland
4. maj kl. 9.45 og 13.00
0-12 år – Varighed 30 min.
Oplev magien, når Teater Skattetårn bringer dragefamilien til live i et pop-up dukketeater fyldt med eventyr. Mød den yndige babydrage, det mystiske drageæg og de imponerende drager, der fortryller publikum med hjertevarme fortællinger.
Kræver ikke billet – Bare mød op
Producent: Teater Skattetårn

Lav din egen drage
4. maj kl. 10.30 til 13.00
3-12 år
Kom og lav drager i et åbent værksted med Tanja Bovin.
I løbet af de 2,5 time værkstedet er åbent, kan du komme og gå, når du har lyst.
Sted: Udsigten på Randers Teater
Kræver ikke billet – Bare mød op

Da lilleræv blev storebror
4. maj kl. 10.00 & 11.00
Fra 3 år – Varighed 35 min.
Da Lilleræv bliver storebror, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed. Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden.
Producent: Mit Teater
Find billetter
1-2-træ
4. maj kl. 10.00 og 13.00
Fra 3 år – Varighed 35 min.
Søstrene Liv og Gro havner i et magisk eventyr under vores fødder. En picnic sender dem på en mission i underverdenen, hvor de opdager, hvordan træerne taler sammen, og svampe danner naturens internet. En sanselig og poetisk forestilling, hvor humor og fantasi smelter sammen med en vigtig fortælling om naturens forunderlige sammenhænge og den klimaproblematik, vi alle er en del af.
Producent: Det Lille Verdens Teater
Find billetter
Hvad er det?
4. maj kl. 11.00 & 14.30
Fra ½ år – Varighed 45 min.
Nysgerrigheden er den største drivkraft, når det lille barn skal lære verden at kende. En drift der kan vare hele livet. Med bevægelse og dans udforsker danserne både kroppen og rummet uden at tage noget for givet.
Producent: Aaben dans
Find billetter
Farvel Hr. Muffin
4. maj kl. 12.30 og 14.00
Fra 6 år – Varighed 45 min.
Farvel hr. Muffin er en rørende fortælling om livets afslutning. Den gamle og trætte hr. Muffin ser tilbage på et liv fuld af eventyr, mens et barn skriver: “Jeg er ked af det, for far siger, at du snart skal dø.” Med nænsomhed hjælper forestillingen børn og voksne med at forstå og acceptere døden.
Producent: Teater Refleksion og De Røde Heste
Find billetter
Mobile Mirros
4. maj kl. 11.00 til 14.00
0-12 år
Mobile Mirrors præsenterer fire mannequindukker iført spejlmosaikker, kaldet Outer Reflection #1-4. Personen i spejldragten kan kun reflektere andre – aldrig sig selv. Gennem et surrealistisk landskab af spejle og refleksioner udfordres publikums opfattelser af sig selv og deres relationer i en sanselig og tankevækkende oplevelse.
Kræver ikke billet – Bare mød op
Producent: Lilibeth Cuenca

Rødhætte og ulven
4. maj – kl. 11.00 og 14.00
En mobil eldreven seng danner rammen om et eksplosivt møde mellem Rødhætte og Ulven. Hvem æder hvem – og hvorfor – i klimakampen? Et komisk og fysisk gadeteater om fristelser, grådighed og bæredygtighed, hvor kapitalisme og klimaaktivisme kolliderer i en sjov og kærlig opfordring til forandring.
Gadeteater foran Randers Teater
Kræver ikke billet – Bare mød op

Hvad nu hvis
4. maj kl. 13.30 & 15.00
Fra 1 år – Varighed 35 min.
Hvad nu hvis… er en legende forestilling for de 1-6-årige om balance, fysik og fantasi. Brædder vipper, kugler triller, og snore strammes, mens en spiller udforsker tyngdekraften, bygger og bryder ned. Kan tre brædder og en snor blive til et hus?
Med humor, bevægelse og nykomponeret musik skaber forestillingen genkendelige og overraskende øjeblikke, hvor alt balancerer – til sidst.
Producent: Teaterblik
Find billetter
Hjem
4. maj kl. 14.30 & 15.30
Fra 3 år – Varighed 30 min.
HOME er en visuelt og sanselig forestilling for 2-6-årige om at føle sig hjemme – både i verden og i sig selv. Vi udforsker alt det, der føles som hjem: den knirkende trappe, smagen af jordbær, den skjulte hule i solbærbusken, lyden af fugle en tidlig morgen. Hjem er mere end et hus…
Producent: Madam Bach
Find billetter
Dekorer dit eget stearinlys
4. maj kl. 10.00 til 16.00
Kom og gå som du vil.
I anledning af 80 års dagen for befrielsen kan I dekorere jeres eget stearinlys og tage med hjem i vindueskarmen.
Kræver ikke billet – Bare mød op