I sæson 24-25 skal 8. og 9. klasse se forestillingen “Drøm, drøm, drøm” af Mærkværk.
3. – 7. MAR 2025 (8. klasse)
4. – 21. MAR 2025 (9. klasse)
KL. 9.00 & 11.00
VARIGHED 60 MINUTTER
En ungdomsforestilling hvor drømme går i opfyldelse
De unge år er de store drømmes år. Fremtiden venter og drømmene presser sig på. Det gør ligeledes krav fra forældre, samfund, kammerater og måske stærkest fra én selv imens også globale verdenskriser slukker lys og antænder bål.
Men hvordan finder man vej og holder fast i ideer, visioner og drømme? Og hvad er en drøm egentlig?
I DRØM DRØM DRØM undersøger MÆRKVÆRK drømmens væsen og værd. Vi spørger, hvad de unge drømmer om og er nysgerrige på alt fra de vilde visioner på verdens vegne over dagdrømmen, drømmeuddannelsen og drømmerejsen til de søde, de våde og de spirende. Og vi gør alvor af dem. I DRØM DRØM DRØM tager vi de unges drømme på ordet og forløser dem én for én.
Medvirkende danser Jeppe Kaas Vad, skuespiller Ludvig Brostrup, skuespiller Anne Gry Henningsen
Instruktør Petrea Søe
Scenograf Siggi Óli Pálmason
Lyddesigner Thomas Dinesen
Lysdesigner Jari Matsi
Dramaturg Trine Wisbech
Instruktørassistent Sofie Svendsen Jensen
Rekvisitør Lasse Hal
Skrædder Rosa Birkedal
UNDERVISNINGSMATERIALE
Undervisningsmaterialet består af praktiske øvelser, der samler op og bygger bro mellem forestillingen og elevernes arbejde med at afsøge og have/få tillid til egne muligheder og drømme. Øvelserne introduceres i infografikformat. Materialet er tænkt til brug efter forestillingen.
Undervisningsmaterialet er består af praktiske øvelser, der samler op og bygger bro mellem forestillingen og elevernes arbejde med at afsøge og have/få tillid til egne muligheder og drømme. Øvelserne introduceres i små videosekvenser. Materialet er tænkt til brug efter forestillingen. Materialet kan bruges som udgangspunkt til fordybelse i teateroplevelsen og/eller som led i det obligatoriske emne Uddannelse og job. Øvelserne kan bruges kronologisk eller I kan arbejde med en enkelt øvelse som inspiration til at gøre undervisningen i Job og Uddannelse mere kropslig og holistisk.
Lærervejledning, læs her Laerervejledning.pdf
Udsagnsliste til brug i øvelse, læs den her Bilag-Udsagnsliste.pdf
Øvelser
Øvelse 1 Hvad drømmer du om? – en opvarmningsøvelse, følg linket her
Øvelse 2 Kig ind i fremtiden – om værdier og holdninger til arbejdslivet, følg linket her
Øvelse 3 De seks hatte – en metode til at undersøge evner, indstilling og kompetencer, følg linket her
Øvelse 4 Vejen til drømmene – fælles brainstorme, følg linket her