Æg
En dag finder Nanni et stort æg i sin smukke have. Det pusler i ægget, der er et lille nyt væsen på vej. Men hvem mon ligger derinde og venter på at blive ruget ud?
Nanni passer godt på det store æg, som hun lægger forsigtigt i sin sommerhat.
På skift kommer alle havens dyr hen og kigger nysgerrigt på ægget; skrubtudsen, næbdyret, storken og hunden Vuffi. Alle er de fulde af drømme om, hvem der ligger derinde.
For mon ikke den, der ligger i ægget, er ligesom dem selv? Men så klækker ægget, og de får sig alle en overraskelse.
ÆG er en varm, musikalsk og humoristisk fortælling om, at det er fantastisk at være lige præcist den, man er.
MEDVIRKENDE Nanni Lorenzen
DRAMATIKER Tine Eibye
INSTRUKTØR Kurt Bremerstent
SCENOGRAF Tanja Bovin
KOMPONIST Jacob Venndt