• Kategori
  • Varighed
    60 minutter
  • Sal
    Talentsal, unumererede pladser
  • Producent
    Randers Teater og Teatret Møllen
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

Æselhjerte

Marius og Bo er brødre. Men de to gamle mænd er også indædte fjender, og det har de været, så længe de kan huske. Selvom de ikke rigtig ved, hvordan striden begyndte, er de enige om én ting: den slutter aldrig! Da brødrenes elskede mor dør, arver de sammen barndomshjemmet. Begge nægter dog at sælge deres del, og de beslutter at dele huset nøjagtigt på midten. Bundet sammen af deres stædighed lever de nu side om side med en usynlig mur imellem sig.

En dag får de uventet besøg af en kvinde, der ved mærkværdigt meget om dem og påstår at være en engel sendt fra himlen af deres mor og far. Hun nægter at gå igen, før brødrene tilgiver hinanden. Men det viser sig at være en meget vanskelig mission at løse – selv for en engel.

”Æselhjerte” er et humoristisk drama om tilgivelse, kærlighed og familie, om at turde elske og blive elsket, og om at bygge og nedbryde mure. 

TILKØB Loungelækkerier
Arrangement i Jysk Vin Lounge med et udvalgt glas vin fra Jysk Vin serveret med lidt snacks. Aftenens indslag bliver en pretalk med skuespiller Kurt Bremerstent.

MEDVIRKENDE Lisbeth Knopper, Kurt Bremerstent, Klaus Andersen

INSTRUKTØR Ole Sørensen

DRAMATIKER Brian Wind-Hansen

SCENOGRAF Johanne Eggert, Allan Frausing

KOSTUMEDESIGNER Johanne Eggert, Allan Frausing

LYSDESIGNER Stine Fumz

LYDDESIGNER Esben Stehouwer

KONSULENT, LYDDESIGN Marcus Aurelius Hjelmborg

SKRÆDDER Elsebeth Hede.