Den allersidste dans
“Den allersidste dans” er en forestilling om menneskers drømme og overvejelser i forsøget på at sige verden ret farvel.
På et plejehjem i Danmark åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem ældre beboere. Det er et musikalsk drama fra de allersidste dansetrin i livets svingom, og vi møder de ældres historier til lyden af slagere fra alderdommens ungdom: ´Glemmer du´, ´To lys på et bord´, ´Dansevise´ og mange flere.
Forestillingen blev oprindelig skabt i 2007 efter research blandt ældre i Allerød og omegn. Senere levede den et langt og godt liv i Mungo Parks repertoire og var også på flere turnéer i ind- og udland. I 2011 vandt den prisen som Årets Turnéteater-forestilling, som uddeles af Danmarks Teaterforeninger. Forestillingen har begejstret og rørt titusindvis af teatergæster. Nu lever den videre.
Loungelækkerier inden forestillingen (kun den 1/10)
Inden forestillingen er det muligt at tilkøbe Loungelækkerier. Det foregår i Jysk Vin Lounge, hvor vi serverer et udvalgt glas vin fra Jysk Vin og to snacks fra Deli’en på Østervold.
Aftenens indslag bliver et spændende oplæg af iværksætteren Carol Sannes, som vand en pris fra ‘Hestens Hule’ – Randers’ svar på Løvens Hule – for sin innovative udvikling af tyngdebamserne Floofers, der er til stor gavn for demensramte. Siden januar har tre af bamserne boet på demensplejehjemmet Landsbyen Møllevang, hvor de har spredt stor glæde.
⭐⭐⭐⭐⭐
Ungt Teaterblod
⭐⭐⭐⭐⭐
Jyllands-Posten
⭐⭐⭐⭐⭐
Iscene
DEN ALLERSIDSTE DANS blev oprindeligt produceret på Mungo Park i 2007 under ledelse af instruktør Petrea Søe i samarbejde med det kunstneriske hold og med skuespillerne Tilde Maja Fredriksen, Nils P. Munk, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen og Christian Tafdrup.
Oprindelig opsætning:
Kostumedesigner og scenografi-konsulent: Ida Marie Ellekilde
Koreograf: Charlotte Munksø
Arrangør: Frans Bak
Lysdesigner: Michael Breiner
Lyddesigner: Jonas Jørgensen
Genopsætningshold:
Kapelmester: Ingvild Skandsen
Sangcoach: Kitt Maiken Mortensen
Musikalsk indstudering: Jonas Munck Hansen
Belysningsmester: Casper Døi
Tonemester: Emil Bøll
Genskabelse af kostumer: Ellen Ahnfelt-Rønne
Instruktørassistent: Tamara Aijamathiesen