• Kategori
  • Varighed
    90 minutter
  • Sal
    Talentsal, unumererede pladser
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    SKaGeN (Belgien)
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

Familien

FAMILIEN er en unik og bemærkelsesværdig forestilling om klasseskel i de vestlige samfund – før og nu.

Oplev én skuespiller spille 13 karakterer i sin skildring af Van Pae mel-familiens liv i en foranderlig verden. Gennem en historie, der tager afsæt i år 1903, skildrer skuespiller Valentijn Dhaenens, hvordan vores samfund i den vestlige verden, også i dag, består af sociale klasser, der taler vidt forskellige sprog.

Forestillingen viser, hvordan det store gab mellem rig og fattig i nogle nationer resulterer i en voldsom social kamp. En kamp, der kan splitte familier og skabe splid om jord og tro mellem naboer. I denne teknisk imponerende forestilling spiller belgiske Valentijn Dhaenens flere karakterer live – imens er forestillingens mange øvrige karakterer, der også spilles af Dhaenens, til stede digitalt.

FAMILIEN er ikke bare en monolog, men et teknisk nybrud inden for scenekunst, som efter at have åbnet biennalen ENESTÅENDE i Aarhus kommer til Randers Teater. Forestillingen spilles på flamsk med danske undertekster. Valentijn Dhaenens er medstifter af det belgiske kompagni SkaGeN og modtager af scenekunstprisen Fringe First Award. Han har rejst verden rundt med anmelderroste og prisbelønnede forestillinger som BIG MOUTH SMALL WAR og UNSUNG. I sin helt nye produktion, FAMILIEN, genskaber Dhaenens en flamsk teaterklassiker af Cyriel Buysse.

Forestillingen foregår på engelsk med danske undertekster.

“Det er vanvittigt at forsøge at transformere en klassiker med så mange karakterer, der tilmed spænder over flere generationer, om til en monolog. Alligevel slipper Valentijn Dhaenen virkelig flot afsted med det – med hjælp fra fantastisk teknologi.”
The Guardian

MEDVIRKENDE Valentijn Dhaenens

DRAMATIKER Cyriel Buysse

VIDEO Jeroen Wuyts

LYDDESIGNER Nils Janssens

MUSIK Sara Salvérius

KOSTUMER Barbara De Laere, Charlotte Goethals, Charlotte Willems

MAKE-UP Anaïs Wagner