• Kategori
  • Varighed
    110 minutter med pause
  • Sal
    Talentsal, unumererede pladser
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Herning Ny Teater
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

Glashuset

En teater-thriller om at se sig selv som ‘den gode’ i en verden af krig og smædekampagner.

I en tid med sociale medier, cancel-kultur og ikke mindst oprustning til krig, må man spørge sig selv: Hvordan er jeg et godt menneske? Og hvor langt vil jeg gå for at forsvare mit eget selvbillede?

I det intense drama instrueret af Katrine Wiedemann folder de to stærke karakterskuespillere, Sonja Oppenhagen og Birgitte Raaberg, sig fuldt ud i en tankevækkende teaterthriller, som efterlader publikum i uundgåelig refleksion.

Forestillingen tager udgangspunkt i mødet mellem Ida Marie Buhr (Birgitte Raaberg), som er journalist, og Ann Reinhart (Sonja Oppenhagen), der netop har solgt sit firma – et af Danmarks mest succesfulde techfirmaer inden for forsvarsindustrien. De to kvinder er opvokset sammen, men mistede kontakt, da de var 14, og nu er tiden moden til at mødes igen.

Med en fremtid og et eftermæle på spil mødes de to kvinder over champagne og taler om barndommens gade og verdenspolitik, men udenfor pusler det i græsset, vinden rusker i døren, og da skeletter begynder at komme ud af skabene, føles det pludselig farligt at opholde sig i glashuset. For hvad er mere uhyggeligt end dine egne fejl og mangler, og en fortid der er kommet for at indhente dig?

MEDVIRKENDE Sonja Oppenhagen, Birgitte Raaberg

DRAMATIKER Nanna P. Tüchsen

INSTRUKTØR Katrine Wiedemann

SCENOGRAF/KOSTUMEDESIGNER Katrine Wiedemann

MUSIKALSK KONCEPT Stephan Bomberg

LYSDESIGNER/LYSTEKNIKER Lars Jacob Pedersen

LYDDESIGNER Rune Abel Aagaard

TILKØB SPISNING

Spisning foregår på 1. salen af vores foyer inden forestillingen. Menuen vil fremgå her på siden minimum 1 måned før forestillingen.