Karius og Baktus
Oplev instruktør Pelle Koppels finurlige udgave af den klassiske historie om de to mikroskopiske drillepinde, der elsker wienerbrød og søde sager, men er bange for den store tandbørste. En elsket fortælling om to frække tandtrolde med sange og musik af Christian Hartmann.
Historien udspiller sig i en farverig og tegneserieagtig scenografi med sæbebobler, kæmpe kager og tandhuse.
Bogen om Karius og Baktus er skabt af den norske forfatter, illustrator og komponist Thorbjørn Egner og udkom i 1949. I 1958 kom den danske oversættelse, og siden er historien om de sjove tandtrolde blevet en sand klassiker og har været at finde på bogreolen i børneværelset hos flere generationer.
Medvirkende: Sune Kofoed, Alexander Krumhausen
Instruktør: Pelle Koppel
Scenograf: Johan Kølkjær
Musikalsk: Arrangement Christian Hartmann
Dramatiker: Thorbjørn Egner