Kløvedal – det bedste man kan sige
”KLØVEDAL – Det bedste man kan sige” er Det Flydende Teaters tredje forestilling i den musikdramatiske Danmarks-krønike. Med KLØVEDAL slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid.
Det er utopiernes tid. Der drømmes grænseløst om en bedre verden; en verden med solidaritet og lighed, uden krig, kapitalisme og klimakatastrofer – en verden, hvor individet er sat fri, og fællesskaberne er vejen frem. Centrum for en stor del af 70´ernes frigørelsesbevægelse er et helt unikt hus i Hellerup. En stor villa uden nøgle. Et åbent hus, hvor alt blev vendt på hovedet, reglerne smidt væk, og hvor nye måder at tænke på blev styrende. Huset blev befolket af en helt unik familie. En familie, der selv havde valgt hinanden og sammen taget navnet KLØVEDAL. ”KLØVEDAL – Det bedste man kan sige” er en gennem musikalsk forestilling, der tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer. Om hvordan det er at vokse op i et helt ramme- og regelfrit hjem, forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv for derefter at skulle lære at finde sig selv som en voksen kvinde. Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia mange år senere at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet.
TILKØB Loungelækkerier
Arrangement i Jysk Vin Lounge med et udvalgt glas vin fra Jysk Vin serveret med lidt snacks. Aftenens indslag bliver et oplæg af Leif Bressum, som vil fortælle anekdoter fra 1970’erne.
MEDVIRKENDE Malin Rømer Brolin Tani, Anne Gry Henningsen, Brian Hjulman, Hans Find Møller
INSTRUKTØR Pelle Nordhøj Kann
KOMPONIST Marie Louise von Bülow
DRAMATIKER Thomas Markmann
SCENOGRAF Nikolaj Heiselberg Trap
KOREOGRAF Gunilla Lind
KREATIV PRODUCENT Christine Worre Kann