• Kategori
  • Varighed
    90 minutter
  • Sal
    Energisal, numererede pladser
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Teatergrad
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

Richard lll

Kongemord, paladsrevolutioner og blodbad på bestyrelsesgangene har eksisteret gennem hele historien. Men al virkelighedens drama til trods har ingen i verdenshistorien beskrevet magtens potentiale bedre end William Shakespeare. RICHARD III – Riget, Magten, Æren er den ultimative forestilling om magtelitens indflydelse og deres nådesløse kamp for at overleve på magtens tinder.

Med afsæt i klassikeren Richard III sætter TEATERGRAD spot på forholdene i den danske magtelite anno 2025. Den magtfulde danske elite består af 396 mennesker, og overraskende få af dem er folkevalgte politikere. Men hvordan opererer de, hvilken indflydelse har de på dit liv, og hvor stor er forskellen egentlig mellem nutiden stilfærdige magtspil og Shakespeares drama fra 1600-tallet?

Shakespeare formår med Richard III at udstille magtens mest destruktive sider, og med denne nyfortolkning sætter Teatergrad et skarpt lys på tidløse magtstrukturer, kontrolmekanismer og tvivlsom loyalitet. Med eksempler fra erhvervsbestyrelser til sammenbrud i partiledelser og populistiske tendenser tegner RICHARD III – Riget, Magten, Æren en grotesk karikatur af de kampe, der kæmpes om magt og indflydelse bag lukkede døre.

RICHARD III – Riget, Magten, Æren er mere end teater – det er en kritisk refleksion over magtens evige dilemmaer og et uafrysteligt portræt af ambitionernes pris.

TILKØB Loungelækkerier

Arrangement i Jysk Vin Lounge med et udvalgt glas vin fra Jysk Vin serveret med lidt snacks. Aftenens indlæg bliver et oplæg om Shakespeare og de store dramaer med dramaturg Lisa Duus.

 

MEDVIRKENDE Malou Takibo, Rolf Hansen, Christine Worre Kann

INSTRUKTØR Pelle Nordhøj Kann

KOMPONIST Marie Louise von Bülow

TEKSTER Shakespeare bearbejdet af Pelle Nordhøj Kann med afsæt i Jens Albinus’ version af Richard III

SCENOGRAF Sir Grand Lear / Lea Burrows

LYSDESIGNER Flora Pelle Brand