• Kategori
  • Varighed
    90 minutter
  • Sal
    Energisalen
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Nørrebro Teater
  • Billetpriser
    90 - 170 kr.
Køb billet Tilkøb

Tænkepauser live

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret. Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow.

TÆNKEPAUSER LIVE er skabt af Nørrebros Teater i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Konceptet har kørt i flere år på Nørrebros Teater, hvor det har været en kæmpe succes.

I Tænkepause-bøgerne formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden, og det har tidligere været om så forskellige emner som tyngdekraft, myter, penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt.

Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset.

EMNET for 6. marts bliver “PENGE” med udgangspunkt i den pågældende udgivelse af tænkepauser af Peter Løchte Jørgensen

Bagsidetekst til “Penge”:
”Money makes the World go ’round” sang Liza Minnelli. De fleste mennesker er dagligt i berøring med penge, og det er svært at forestille sig et moderne samfund fungere uden penge. Stater og centralbanker beskæftiger sig med pengeudstedelse og pengepolitik, og på det private plan er vi optagede af penge, fordi de giver mulighed for forbrug – og hovedbrud, når vi synes, at vi ikke har nok. Som en komiker engang sagde: ”Penge er en fantastisk opfindelse. Man skulle bare have opfundet nogle flere.” Omvendt har vi talemåden ”penge er ikke alt” til at minde os om, at penge ikke er løsningen på alle bekymringer. Denne Tænkepause koster ikke meget i kroner og ører, men den rummer værdifuld viden om betalingsmidler, hvad enten de falder i klingende mønt eller overføres digitalt. Peter Løchte Jørgensen er professor i finansiering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

LOUNGELÆKKERIER

Indslaget til Loungelækkerier før Tænkepauser bliver en minikoncert med jazzpianisten Carsten Kær. Den aarhusbaserede musiker kommer med en bredt favnende musikalsk palet, der samles i et meget personligt univers med en særlig forkærlighed for cubansk og brasiliansk musik. Han blev i 2021 kåret som årets nordjyske jazzmusiker.


Måske har du allerede købt billetter til Loungelækkerier den 6. marts. Hvis ikke – og hvis du har lyst – kan du købe billetter til det via linket nedenfor. De koster 120 kroner.

OBS TÆNKEPAUSER foregår både 9. oktober 2023 og 6. marts 2024. De to aftener vil tage udgangspunkt i forskellige bøger og emner, og derfor også have forskellige medvirkende ud over Sebastian Dorset. Emnet for 6. marts er “Penge”.

Medvirkende 6. marts:
Vært: Journalist og komiker Sebastian Dorset.
Instruktør/dramatiker: Stine Schrøder
Skuespiller: Troels Thorsen
Forsker: Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet