I sæson 25-26 skal vuggestuer og dagplejebørn se “En lille ny” af Randers Teater.

Periode 16. – 27. marts 2026
Varighed 35 minutter

Alt har sin faste plads. Alt har sin egen lyd. Alt har sin egen farve. Alt er som det plejer at være. Det er godt. Det er trygt. Så ved man, hvad man har. Men hvad er nu det?! Tingene er ikke på deres faste plads. Lyden lyder anderledes og farven har fået en helt anden farve. Der er vendt op og ned på det hele, for der er nogen der forstyrrer. En lille ny, som ikke ved, hvordan det plejer at være.

EN LILLE NY er en sanselig og billedmættet forestilling for det yngste publikum. En humoristisk og poetisk fortælling om den store gave det kan være, når ens verdensbillede forandrer sig.

Download fotos i høj kvalitet

“Det er en fin historie med sammenhæng og udvikling, hvilket er sjældent i teaterforestillinger for de alleryngste.”

– Børn&unge

“Selv de mindste størrelser kan få en god en på opleveren i teateret”

– Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis

Nogle skal opleve forestillingen lokalt i deres nærområde. Disse forestillinger bookes centralt, og man modtager besked.

Andre skal selv booke forestillingen og opleve den på Randers Teater. Man vil få besked herom.