Billetkøb

Billetter købes online eller ved henvendelse til vores billetkontor. Der kan ikke foretages reservationer online. Det kan kun ske ved henvendelse til billetkontoret. Reserverede billetter skal afhentes senest tre dage efter bestilling. Der pålægges et ekspeditionsgebyr på 10 kr. ved billetkøb på billetkontoret.

Betaling: VISA, Dankort og VISA/Dankort, Mastercard, MobilePay.

Teatrets foyer åbner ca. en time før forestillingen. Døren til salen åbnes kort inden forestillingen og lukkes præcis ved forestillingens start.

OBS: Ved forestillinger der spiller andre steder end Randers Teater, kan der være andre indluk- og mødetider. Se info på billetten.

Billetter til forestillinger refunderes ikke, men kan op til tre hverdage før en forestilling byttes til en anden ikke udsolgt forestilling eller et gavekort.
Billetter til spisning refunderes heller ikke, men kan op til fem hverdage før forestillingen byttes til et gavekort.

OBS: Ved ændringer af billetter til forestillinger eller buffet pålægges der et gebyr på 25 kroner pr. billet.

Ved spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at tage fat i os på 87 10 19 00 (tir-fre kl. 10-15) eller på post@rt.dk.

Hvis du har spørgsmål vedrørende online-køb kan du også ringe til Billettens Call Center på 70 20 20 96 mandag mellem 10 og 16 samt tirsdag til fredag mellem 10 og 14.

Husk, at du altid kan medbringe dine billetter digitalt på telefonen, hvis du har modtaget dem på mail.

Handicap-service

Hvis du er handicappet eller dårligt gående, skal du henvende dig til personalet ved ankomst til teatret. Vi vil så vidt muligt reservere pladser til dig og en enkelt ledsager forrest i salen.

For at kunne hjælpe bedst muligt, vil vi gerne bede om, at du ankommer, minimum 30 minutter før forestillingen starter.

Ledsagerbilletter

Kørestolsbrugere, samt publikum, der kan fremvise medlemskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice eller stamkort fra Dansk Blindesamfund, kan gratis medbringe en ledsager i Randers Teater.

Ledsagerbilletter kan ikke købes online, men skal bookes ved henvendelse i billetsalget ved fysisk fremmøde tirsdag til fredag kl. 10 – 15.

Handicap-parkering

Der findes nogle få handicapparkeringspladser tæt ved hovedindgangen til teatret. ved de forestillinger, der spiller andre steder, opfordrer vi til, at man på forhånd undersøger parkeringsforhold.

Priser sæson 24/25

Voksenforestillinger: Løssalg: 180 kr. / Abonnementspris: 130 kr.
Abonnementsprisen udløses ved køb af billetter til minimum tre forskellige voksenforestillinger. Rabatten gælder alle efterfølgende køb til voksenforestillinger i indeværende sæson – abonnementet tilknyttes personligt.

Unge under 25 år: 90 kr.

Familieforestillinger:
Børn og voksne 90 kr.

Forestillingernes aldersgrænser skal overholdes. Randers Teater forbeholder sig retten til at afvise for unge børn ved døren.

Der betales et gebyr på 10 kroner pr. ekspedition på nettet.

(*) Der skal kunne fremvises gyldigt studiekort/

Forestillinger med spisning

Kuvertpris 180 kr.

Lounge-lækkerier 120 kr.

Kaffe og kage 70 kr.

Menuen varierer og kan ses og bestilles på hjemmesiden eller ved henvendelse til teatrets billetkontor.

OBS: Spisning skal bestilles senest fem hverdage før forestillingen. Grundet praktiske hensyn, kan vi ikke sælge lige så mange spisebilletter som teaterbilletter. Det betyder, at der godt kan blive udsolgt af spisebilletter, længe inden forestillingen spiller. Man kan altså ikke være sikker på at kunne købe en spisebillet, selv om man har en teaterbillet. Heller ikke selv om man er ude i god tid.

Ved aftenforestillinger med spisning åbner teatrets foyer kl. 17.30. maden serveres fra kl. 18 til 19.

LOUNGELÆKKERIER (læs mere her)

Ved loungelækkerier åbner dørene kl. 18 og aftenens indslag går i gang ca. 18.30.

Personalet kan besvare eventuelle spørgsmål om allergener.

Ved aflysning

Publikum får besked på mail eller sms ved aflysninger. Har du billetter til en aflyst forestilling, har du følgende muligheder.

  1. Få ombyttet til et gavekort
  2. Få pengene retur
  3. Få ombooket til en anden ledig forestilling

Du skal senest 14 dage efter den aflyste forestilling sende en mail til post@rt.dk med dit valg. Angiv altid ordrenummer (står på billetten). Hvis du vil have pengene retur, skal du i mailen angive ordrenr samt reg og kontonr. Så overfører vi det beløb, du har betalt for billetterne minus gebyr. Vi arbejder, så hurtigt vi kan, men forvent, at der kan gå to uger, før pengene går ind på kontoen.

Hvis vi ikke hører fra dig inden for de 14 dage, vil du automatisk modtage et gavekort på beløbet.