I sæson 26-27 skal 7.klasser se forestillingen “Fjeldgænger” af Teater O.

Periode: 8. – 12. marts 2027
Varighed: 70 minutter

FJELDGÆNGER – en komedie om mandens roller, om fædre og sønner.

Carl er en splejset knægt på 17 år. Han er ved at fare vild i sin maskulinitet – for hvordan man skal egentlig være mand lige nu? Det bliver ikke bedre, da Carls forvirrede far, Klaus, pludselig får den åndssvage ide, at de to skal på vandretur i fjeldene i nordsverige – og det går selvfølgelig helt galt ude i ødemarken: De bliver ædt af myg, jagtet af ulve (og elver), brækker benene – og der er ingen mobildækning! Men midt i alle ulykkerne finder de et nyt fællesskab om identitet som mænd – og en overraskende glæde over naturen. De lærer noget om sig selv og hinanden, og måske når de helt op på toppen af fjeldet Kebnekaise?

En fjeldgænger er en person, som med vilje forlader fællesskabet og går i fjeldet, fx. på grund af skam eller skyld.

Produceret af Teater O i samarbejde med Nørregaards Teater

Idé og manuskript: Jesper Bræstrup Karlsen

Instruktion: Charlotte Bøving

Scenograf: Nana Andrea Tifenböck

Medvirkende: Malthe Saunte og Anders Valentinus Dam