Magic Fight Night
Velkommen til en magisk kampplads, hvor alt kan ske – og hvor publikum er med til at bestemme, hvad der skal trylles, hvordan det skal gøres, og hvem der vinder.
MAGIC FIGHT NIGHT er trylleverdenens svar på en hiphop-battle eller en boksekamp – bare med kort, kaniner og illusioner i stedet for rim og uppercuts. De deltagende tryllekunstnere udfordres i en række runder med uventede opgaver, hurtige benspænd og publikums idéer som brændstof. Hver duel kræver kreativitet, præcision og showmanship, når de kæmper om publikums gunst – for her er det dig, der afgør, hvem der vinder.
Aftenens vært er skuespilleren Mads Wille, kendt fra bl.a. Badehotellet, som med skarpt blik og glimt i øjet styrer slagets gang og sørger for, at både tryllekunstnere og publikum får kamp til stregen.
MAGIC FIGHT NIGHT kombinerer humor, energi og magi i et format, der bringer publikum helt tæt på scenen.
Publikum får ikke bare lov at se magi – de bliver en del af den. Hver aften er ny, levende og skabt i samspil med publikum.
Medvirkende: Rune Klan, Klaus Mulbjerg, Joachim
Solberg, Anders Lilleøre, Morten Christiansen
Vært: Mads Ville