Når du skal købe billetter…

  • Priser
    • Voksenforestillinger: Løssalg: 190 kr. / Abonnementspris: 140 kr.
      Abonnementsprisen udløses ved køb af billetter til minimum tre forskellige voksenforestillinger. Rabatten gælder alle efterfølgende køb til voksenforestillinger i indeværende sæson – abonnementet tilknyttes personligt.
    • Unge under 25 år: 90 kr.
    • Familieforestillinger: 90 kr. (gælder både børn og voksne)
  • Betalingsmuligheder: Visa, Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, MobilePay, kontanter og gavekort
  • Reservation af billetter sker ved henvendelse til billetkontoret. Reserverede billetter skal betales senest 3 dage efter bestilling, ellers annulleres reservationen automatisk og billetterne går i salg igen. Reserverede billetter kan betales ved fysisk fremmøde på billetkontoret, alternativt på et betalingslink.
  • Ekspeditionsgebyr på 20 kroner pålægges alle ordrer.
  • Aldersgrænsen skal gerne respekteres ved familieforestillinger. Både for barnets, de medvirkendes og de øvrige publikummers skyld. Vi forbeholder sig retten til at afvise børn i døren, hvis de ikke er gamle nok. Aldersgrænsen kan ses på vores hjemmeside under den enkelte forestilling.
  • Spisning er muligt til udvalgte forestillinger, se separat afsnit herom. Vær opmærksom på, at billetsalget til spisning lukker fem hverdage før afviklingsdatoen, så husk at bestille i god tid. Grundet praktiske hensyn kan der være færre spisebilletter end teaterbilletter, og derfor kan du ikke være sikker på at kunne købe en spisebillet, selv om du har en teaterbillet. En spisebillet er kun gyldig, hvis du har en teaterbillet til samme dato.

Når du skal af med købte billetter…

  • Ombytningsgebyr ved ombytning af alle typer billetter pålægges et gebyr på 30 kroner pr. billet.
  • Billetter til forestillinger refunderes ikke, men kan op til tre hverdage før en forestilling byttes til en anden ikke udsolgt forestilling eller et gavekort.
  • Billetter til spisning refunderes ikke, men kan op til fem hverdage før en forestilling byttes til et gavekort.

Når du skal på Randers Teater…

  • Scanning af billetter foregår ved hovedindgangen. Husk, at du kan medbringe dine billetter digitalt på mobiltelefonen, hvis du har modtaget dem på mail.
  • Vores foyer åbner som udgangspunkt 60 minutter før forestillingsstart, hvis der ikke har fremgået andet af billetten. OBS: Ved forestillinger, der spiller andre steder end Randers Teater, kan der være andre indluk- og mødetider.
  • Spisning – teatrets foyer åbner kl. 17.30, og maden serveres fra kl. 18.00 til 19.00.
  • Dørene til salen åbnes kort tid før start og lukkes præcis ved forestillingens start. Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at blive lukket ind i salen, når forestillingen er begyndt.

Når en forestilling aflyses…

Du får besked på mail eller sms ved aflysninger. Har du billetter til en aflyst forestilling, har du følgende muligheder:

  1. Få ombyttet til et gavekort
  2. Få pengene retur
  3. Få ombooket til en anden ledig forestilling

Du kan senest 14 dage efter den aflyste forestilling sende en mail til post@rt.dk med dit valg. Angiv altid ordrenummer (står på billetten). Hvis du vil have pengene retur, skal du i mailen angive ordrenr samt reg og kontonr. Så overfører vi det beløb, du har betalt for billetterne minus gebyr. Hvis vi ikke hører fra dig inden for de 14 dage, vil du automatisk modtage et gavekort på beløbet. OBS: Gratis billetter refunderes eller ombookes ikke.

Parkering

Randers Teater deler parkeringsplads med Værket, og der er nedkørsel fra Fabersvej. Se gældende parkeringsregler på pladsen.

Handicap-service

  • Adgangsforhold – Randers Teaters foyer er i grundplan, og der er adgang uden trin.
  • Ved nummerede pladser: Du kan bestille handicap-plads ved billetkøb i administrationen, hvor gyldigt ledsagerkort fremvises
  • Ved unummererede pladser: hvis du er handicappet eller dårligt gående, skal du henvende dig til personalet ved ankomst til teatret. De vil så vidt muligt reservere pladser til dig og en enkelt ledsager forrest.
  • Ledsagerbilletter: Kørestolsbrugere, samt publikum, der kan fremvise medlemskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice eller stamkort fra Dansk Blindesamfund, kan gratis medbringe en ledsager. Ledsagerbilletterne kan ikke bestilles online, men kun ved henvendelse i administrationen. Ved scanning af billetter skal ledsagerkortet fremvises på anmodning.
  • Handicap-parkering. Handicap-parkeringspladser findes tæt på hovedindgangen til teatret – er alt optaget er det muligt at køre til hovedindgangen og sætte den fysisk handicappede af og derefter finde en almindelig parkeringsplads. Ved de forestillinger, som spiller på andre lokationer, opfordrer vi til, at du på forhånd undersøger parkeringsforholdene og ankommer i god tid.
  • Auracast teknologien er installeret i alle sale og foyeren på Randers Teater som erstatning for den traditionelle teleslynge. Denne teknologi er standart i alle nye høreapparater og findes allerede i mange nyere apparater. Har du ikke auracast, kan du henvende dig i baren og låne en lille modtager til at tage med ind i salen, som kan sende signalet til dit høreapparat.

Spisning 2026-27

Menuen varierer ligesom leverandøren og spisestedet – nogle gange er der spisning i foyer på 1. sal ved langborde, andre gange er det i salen inden forestillingen afvikles. Priserne er:

Kuvertpris 210 kr.
Kaffe og kage 85 kr.

Find en oversigt over alle muligheder for tilkøb af spisning her

Loungelækkerier 2026-2027

Pris 120 kr.

Foregår i Jysk Vin Lounge inden udvalgte voksenforestillinger og består af noget lækkert både til ganen og ørerne eller til kroppen og sindet. 

Der serveres et udvalgt glas vin fra Jysk Vin og lidt snacks. Derudover vil der være skiftende indslag af kulturel art fx et oplæg om aftenens forestilling, en mini-koncert eller noget helt tredje. Disse arrangementer skal tilkøbes separat, og vin, snacks og indslag er inkluderet i prisen på 120 kroner. Ønsker man ikke vin, vil der være et alkoholfrit alternativ. Som udgangspunkt åbner dørene til Lounge-lækkerier kl. 18. Aftenens indslag vil starte omkring kl. 18.30.

Find en oversigt over alle tilkøb af spisning her