Julemusen
Julen nærmer sig, og Pia hygger sig i sin dejlige lænestol. Der er te på kanden og gang i strikketøjet. Alt ånder fred og ro.
Pludselig får Pia besøg af sin lille ven, musen. Den vil have en historie, og det skal være nu. Men det skal være en helt særlig historie. Nemlig historien om den juleaften, hvor den lille travle postmus skulle bringe pakker ud til alle sine venner i skoven. Den juleaften, hvor julen var lige ved at blive aflyst.
Sammen tager Pia og musen publikum med tilbage til en helt særlig juleaften i skoven. En dejlig juleforestilling om, at når gode venner hjælper hinanden, skal det nok blive jul.
“Forestillingen er en tryghedens og hyggens fest. Det umiddelbare og helt jordnært dagligdags kan noget, som det også er vigtigt at værne om.“
Teateravisen
Medvirkende Pia Lund Andersen
Instruktør Tine Eibye
Dramatiseret af Trine Wisbech
Scenograf/dukkemager Niels Secher
Komponist Jacob Venndt
Kostumier Michael Nøhr
Bygger Folkes Garage ved Jesper Folke