Kald på mig igen
“Han har aldrig set boghandelen før. Det er, som om en gåde stråler ud af den, han har ingen ide om, hvad der lå på det hjørne før. Næsten uden han opdager det, går han ind i boghandlen. Han ser kvinden bag disken, men først og fremmest ser han bøgerne. De fylder ham uventet og pludselig med barndommens dybe glæde.”
“Kald på mig igen” er en rørende, humoristisk og musikalsk forestilling om vores allesammens behov for at føle os forbundne med de andre.
En fortælling om to mennesker, der bærer på så dyb en ensomhed, at den næsten ikke tør mærkes. Men som i “Kald på mig igen”, i en slags jysk rom-com, i et sårbart og akavet møde, hjælper hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med verden.
Medvirkende Ene Øster Bendtsen, Lars Dammark
Musikere Thit Helbo og Johannes Smed
Instruktør Rasmus Ask Dramatiker Lars Dammark
Scenograf Claus Helbo
Dramaturg Gitte Villadsen
Komponist Johannes Smed
Lysdesigner Anders Kjems