Tre grønlandske kvindemonologer
Teater freezeProductions præsenterer TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER, som er ny grønlandsk dramatik i et stærkt og nærværende monolog format.
Begreber som magt, racisme, og undertrykkelse dissekeres og undersøges uden skam, men med stolthed, spiritualitet, humor og skarphed.
Dette er kvindernes historie! Deres fortællinger som inuit, og som grønlænder bosat i Danmark.
Om konfrontationerne, hverdagsracisme, vægten af at skulle repræsentere en hel nations traumer, de interkulturelle finurligheder og hjemve! Og mødet med kærligheden, erkendelsen af den stærke spiritualitet og latteren.
Det er også tre stærke portrætter af tre forskellige kvinders måde, hvorpå de håndterer hverdagen, møderne mellem to kulturer og de stærke forbindelser til hjemstavnsnaturen.
UGLE-KVINDEN – om kvinden, der tager os med på en spirituel og musisk rejse ud i den grønlandske spiritualitet, humor, kropslighed og glæden ved tid og om at iklæde sig sin egen kultur.
DEN SMALLE ISSTI – om den grønlandske advokat, der arbejder i Danmark. Hun konfronterer det danske systems forældreskab tests, og fortæller os om hvorfor stjerneskud hedder stjernelort på grønlandsk.
BLÅ SNE – om den unge grønlandske kvinde på Nørrebro, om racismepakken, studenterliv, ensomheden, og vejen til kærligheden med poesi, følsom indsigt og dans inspireret af den grønlandske maskedans.
Ugle-kvinden
Manuskript/skuespil/sang/ komposition Karina Møller
Sangtekster Karina Møller,
Hivshu, Aviâja Egede Lynge
Den smalle issti
Manuskript/skuespil
Else Danielsen
Blå sne
Manuskript/skuespil
Aviana Steinbacher
Instruktion/dramaturgi Hanne Trap Friis