• Kategori
  • Varighed
    50 minutter
  • Aldersgrænse
    Fra 5 år
  • Producent
    Teater Patrasket og Nørregaards Teater
  • Billetpris
    90 kr.
Køb billet Tilkøb

ETA – Tommelise

I sæson 26-27 skal 0. klasserne se forestillingen “Tommelise” af Teater Patrasket & Nørregaards Teater

En ny version af H. C. Andersens eventyr om pigen, der snildt kan sove i en valnøddeskal. Skabt i samarbejde med Alex Byrne, som også stod bag “Pinocchio” og “Bjørnen som ikke var”.

Tommelise er på en rejse i et univers, hvor alt ses i tommehøjde. Et univers fyldt med rasende elementer, kæmpestore planter og de særeste skabninger. Tommelise bliver ført med strømmen, bortført igennem luften, indespærret under jorden – og manipuleret og domineret af de væsner, hun møder på sin vej.

Hvordan skal Tommelise finde sin egen vej i en verden, hvor alle vil bestemme over hende?

En barsk, rørende og morsom fortælling, hvor poetisk renhed og skønhed kappes med gotisk uhygge og plump jordisk middelmådighed – helt i H.C. Andersens ånd.

Fortalt og fremført i et ensemble af fire spillere – med brug af musik, dukker og de helt nødvendige magiske teaterløsninger.

MEDVIRKENDE Maja Skovhus Reehøj, Maria Myrgård, Bastian Popp, Dirck Backer

INSTRUKTØR Alex Byrne

SCENOGRAF Filippa Berglund

DUKKER Sigurd Dissing

KOMPONIST OG MUSIKER Bastian Popp

LYSDESIGNER Elke Laleman

FOTOGRAF Filippa Berglund