Grundholdet fra Randers Teaters Talentskole er blandt de i alt 80 unge aktører, der er med i ID:2020 – about people. De unge har arbejdet med at producere otte forskellige film, som bliver præsenteres den 5. november 2020. 

Årets Tema

Årets tema er bestemt at de unge selv og hedder About People. Et tema, der både kan åbne op for personlige fortællinger og vilde eventyr. De cirka 80 unge talenter er fordelt på otte forskellige hold, så der er lagt op til flere spændende fortolkninger af emnet.

I videopræsentationerne udforsker de unge med afsæt i titlen ‘About People’, alt fra hemmeligheder, kærlighed, identitet, ansvar for miljø og natur, venskaber og meget andet. De professionelle kulturaktører, kunstnere og undervisere fra TalentVærket har været med hele vejen og har coachet de unge, så de oplever, hvad der sker, når deres talent spiller sammen med den professionelle kultur.

Her kan du se hele bidraget fra Randers Teaters Talentskole

Denne og de øvrige videoer kan ses på kommunens hjemmeside.

De unge talenter kommer fra:

  • Paderup Gymnasium
  • Randers Statsskole
  • Randers HF og VUC
  • Randers Kunstmuseum
  • Randers Musikskole
  • Randers EgnsTeater
  • Turbinen

Projektet er støttet af Kulturregion Østjysk Vækstbånd – et samarbejde mellem Kulturministeriet og Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens Kommuner.

ID præsenteres af TalentVærket, der er et samarbejde mellem Randers Kommune og kulturinstitutionerne

Formålet med TalentVærket er at give de spirende lokale talenter inden for musik, teater og kunst en platform, hvor de kan udvikle deres kunstneriske talent. Det er med andre ord et projekt, der fokuserer på kulturbranchens vækstlag og talentmiljø.