Den ene og den anden
I et lettere absurd univers møder vi to helt almindelige mennesker, Johannes og Brian. De befinder sig i et ikke nærmere defineret venteværelse, men hvad skal de, hvor er de på vej hen og hvordan opfører man sig, når man er fanget i en ventesituation, som ikke synes at have noget sluttidspunkt?
Undervejs opstår der en sær samhørighed mellem de to og en kalejdoskopisk samtale om liv og død, forældretyranni, kræmmermarkeder, paradis og pølsemix udfolder sig.
Gennem latter og eftertænksomhed, reflekterer forestillingen DEN ENE OG DEN ANDEN over det ”den anden” kan hjælpe os med at se, og hvad der sker, når vi konfronteres med alt det, vi troede vi havde gemt væk. En underfundig hverdagskomedie i bedste Hans Rønne-stil.
⭐⭐⭐⭐
Ungt Teaterblod
⭐⭐⭐⭐
Nordjyske
⭐⭐⭐⭐
Kulturen.nu
Medvirkende Allan Helge Jensen, Ronny Sterlø
Dramatiker Hans Rønne
Instruktør Susanne Sangill
Scenograf Nick Pedersen
Dramaturg Emma Kørnøv Bonde, Ditte Bladt-Hansen
Lys- og Lyddesigner Ise Klysner Kjems