• Kategori
  • Varighed
    120 minutter med pause
  • Sal
    Energi Sal
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Louise Schouw Teater
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

En komedie om kærlighed

Ny dansk dramatik om rynker og romantik, om forfald og forelskelse, om sex og søvnapnø.

Efter 43 års ægteskab er Palle blevet single. Da online-dating skræmmer ham, og han mangler mod til at melde sig til Hotel Romantik, beslutter han sig for at lukke af for omverdenen og leve i ensomhed resten af sine dage.
Heldigvis har hans tre ungdomsvenner ikke tænkt sig at svigte deres gamle kammerat. De tropper op hos Palle, fast besluttede på at hjælpe ham med at finde kærligheden igen.

Vennerne er rørende enige om, at hjertet er en muskel, der bare skal trænes. Og hvem siger, at seniorer ikke kan score?

Men tingene udvikler sig anderledes, end nogen af dem havde forestillet sig, for fortidens minder har det med at dukke op på de mest ubelejlige tidspunkter.

Medvirkende Ragnhild Kaasgaard, Troels Malling, Gunvor Reynberg, Søren Hauch Fausbøll

Instruktør Louise Schouw

Dramatiker Gunvor Reynberg

Scenograf Niels Secher

Lysdesigner Kristian Hegner Specht