• Kategori
  • Varighed
    60 minutter
  • Sal
    Talentsal
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Words by Emil Nygård og BaggårdTeatret
  • Billetpriser
    90 - 190 kr.
Køb billet Tilkøb

Re-Evolution

“Min far blev døv, tre uger før han fyldte femten. I tre dage rasede meningokokkerne i hans krop; han svævede mellem livet og døden, og jeg svævede med ham. Hans krop ofrede hans hørelse i bytte for hans liv. Min Far hedder Hans, og jeg er Hans’ søn, men i et kort øjeblik, var jeg aldrig blevet født. Det sidste han hørte, var ABBA.”

Smukke menneske: Du er stjernestøv, skabt i døende stjerners kerner og spredt i universet. Alt omkring os – fra babyer til blåhvaler, fra kometer til sorte huller – er et resultat af tilfældigheder, naturens love og den evige evolution. Et univers, der på én gang er i konstant opløsning og samtidig skaber super-komplekse organismer. RE-EVOLUTION er en eksperimenterende fortælling om evolution med udgangspunkt i hovedpersonen Emils virkelige liv som barn af døve forældre.

Forestillingen er et sammensurium af dans, performance lecture, rap, tegnsprog og poetry slam, bragt til live med live video visuals og oliefarve ’drip art’. Det er livet og døden, far og søn, menneske og maskine, angst og abe. Og ikke mindst banan. RE-EVOLUTION er for dig, der ønsker at kigge op, mærke din hjerne og se det hele i et nyt lys.

Dramatiker, medvirkende Emil Nygård

Performer/dramaturgi/visuals Iben Damkjær

Afvikler Rose Emilie Paaske

Lyd- og lysdesigner Baldrian Sector