• Kategori
  • Varighed
    30 minutter
  • Sal
    Talentsal
  • Aldersgrænse
    Fra 2 år
  • Producent
    Madam Bach
  • Billetpris
    90 kr.
Køb billet Tilkøb

TID

TID er en legende og varm forestilling for børn og voksne om det mærkelige fænomen “tid”.

I et univers fyldt med lydlandskaber og poetiske billeder, fortæller vi historier om togture og tidsplaner, sommerfugle og cykelløb, tempo og tålmodighed. Og om de øjeblikke, hvor man helt glemmer tid og sted – og bare er.

Teaterværkstedet Madam Bach skaber nærværende forestillinger, der inviterer børn og voksne til at være sammen om oplevelsen. TID åbner for nysgerrige refleksioner over vores forhold til tid – også det unyttige, det langsomme og stille.

I en verden, hvor alting speeder op, tilbyder forestillingen et åndehul: en pause med plads til nærvær, fordybelse og fælles forundring.

Hvad gør vi med den tid, vi har?

Idé/instruktør/medvirkende Pernille Bach

Komponist/live-musiker/medvirkende Christian Schrøder

Dramaturg Anne Hübertz Brekne

Illustrator Puk Ewdokia

Video og fotos Christoffer Brekne